Afholdskvinde, ankerkvinde og redningskvinde – hvorfor skal sådanne ord være i Retskrivningsordbogen?

Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen er siden 2014 blevet opdateret med omkring 200 nye opslagsord hvert år. De årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen har indtil videre hverken været årsag til debat eller polemik, heller ikke da vi indførte ordparret erhvervskvinde/erhvervsmand (i 2020), ankerperson som pendant til ankermand (i 2022) og ordparrene gruppeforkvinde/gruppeforperson og næstforkvinde/næstforperson til henholdsvis gruppeformand og næstformand (i 2023). Vi havde derfor nok ikke ventet at det at vi agtede at indføre en kort række af nye opslagsord på -kvinde (eller -mand og -person) i 5. udgave af Retskrivningsordbogen (2024), ville vække så megen opmærksomhed og være årsag til så megen kritik som det viste sig at være tilfældet da en artikel i Politiken om den kommende udgave af Retskrivningsordbogen så dagens lys i september 2023 (jf. fx Dahl 2023; Håkonssen 2023; Andersen 2024). En del af den kritik som blev rettet mod Sprognævnet dengang, handlede om at ordene ikke var hyppige nok, at de ikke blev brugt i almensproget, og at det drejede sig om ord som Sprognævnet havde ”opfundet”.

Som jeg vil vise i artiklen her, bygger ordenes indlemmelse i ordbogen som altid på solide undersøgelser af den faktiske sprogbrug. Artiklen tager udgangspunkt i en generel kritik af indlemmelsen af de – på det tidspunkt – ca. 18 ord vi agtede at indføre i ordbogen, og forklarer og eksemplificerer vores bevæggrunde.

Hvilke ord er med i Retskrivningsordbogen?

Når et ord optages i Retskrivningsordbogen, er der som regel flere faktorer der er på spil. Ordene skal først og fremmest tilhøre ”rigssprogets almindelige ordforråd” (https://ro.test.dsn.dk/hvilke-ord-er-med-i-retskrivningsordbogen/; se også Hansen & Galberg Jacobsen 1987¹), det vil sige almensproget, og de skal som udgangspunkt være (relativt) hyppige. Spørgsmålet er så hvornår noget er hyppigt nok til at komme med i Retskrivningsordbogen. Det kan der ikke gives noget præcist tal for, hvilket bl.a. skyldes at et ords hyppighed ofte afhænger af hvad det er for et korpus man tager udgangspunkt i. Vi søger først og fremmest i Infomedia, pressens samlede mediearkiv, fordi det er det største korpus vi har til rådighed, og fordi avisartiklerne skrives af de såkaldt gode og sikre sprogbrugere (Diderichsen & Schack 2015; Rathje et al. 2023), hvis praksis vi er forpligtet til at følge. Men avissprog er jo kun én genre blandt mange, og man kan nemt finde eksempler på ord der måske ikke er voldsomt hyppige i Infomedia, men som alligevel tilhører almensproget. Det gælder fx et ord som bagbremse, som der kun er omkring 300 forekomster af i Infomedia (oktober 2024), men det udelukker jo ikke at ordet ikke er velkendt i andre sammenhænge. Her må vi altså supplere søgningerne i Infomedia med søgninger i andre korpusser og med vores viden om almensproget.

I Retskrivningsordbogen kan man også finde ord der tilhører et formelt stilleje (fx akkviescere ’slå sig til tåls med’), og ord der betegner noget historisk (fx zechin ’en guldmønt’), der på trods af en relativt lav hyppighed er i ordbogen af historiske grunde, og fordi de kan være vanskelige at stave og evt. bøje. Et ords indlemmelse i Retskrivningsordbogen beror altså først og fremmest på følgende faktorer:

1. hvor hyppigt det er
2. om det bruges i almensproget
3. om det kan være vanskeligt at stave.

I det følgende vil jeg som nævnt vise hvordan en række af de ord på -kvinde der er blevet indlemmet i 5. udgave af Retskrivningsordbogen, alle lever op til flere af de nævnte kriterier, og dermed at Sprognævnet også på dette punkt lever op til sin forpligtelse om at arbejde på et videnskabeligt grundlag.

Forsikringskonsulent og ankerkvinde

En måde at undersøge hyppighed på er at sammenligne Retskrivningsordbogens opslagsord. Man kan fx sammenligne hyppigheden af ord fra den opdatering af ordbogen der fandt sted i december 2023, med hyppigheden af de nye opslagsord på -kvinde. På listen fra december 2023 finder man ord som forsikringskonsulent (ca. 1100 forekomster i Infomedia, september 2024) og cellebiologi (ca. 1400 forekomster, september 2024). Disse ord er almenkendte (cellebiologi findes også som opslagsord i fx Politikens Fremmedordbog, i Netordbogen (begge på ordbogen.com) og i Den Danske Ordbog (på ordnet.dk)), og der er næppe mange der synes at det er mærkeligt at sådanne ord findes i ordbogen. Til sammenligning var der i september 2024 1700 forekomster på ankerkvinde, som var et af de ord der skabte en vis furore i september 2023. Det er således – hvis indlemningen af opslagsord i ordbogen udelukkende handlede om hyppighed ­– ikke mere påfaldende at ankerkvinde er opslagsord i Retskrivningsordbogen, end at fx cellebiologi er. Derudover kan vi se at ankerkvinde bruges helt upåfaldende i avistekster, fx om den nye direktør for M/S Museet for Søfart (https://www.sn.dk/art298597/helsingoer-kommune/kultur/museets-nye-ankerkvinde-jeg-vil-rigtig-gerne-eksperimentere/). Dermed er ankerkvinde altså et eksempel på et ord hvor såvel hyppighed som undersøgelser af almensproget viser at ordet har sin berettigelse i Retskrivningsordbogen.

Afholdskvinde

Hvis hyppighed, målt som antal forekomster i Infomedia, var det eneste kriterium for ords optagelse i Retskrivningsordbogen, ville et ord som afholdskvinde nok ikke komme med, idet der kun er ca. 270 forekomster i Infomedia (september 2024). Vi kan imidlertid se at ordet bruges i gængse opslagsværker, fx i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, hvor der bl.a. står følgende om Thora Ingemann Drøhse, der var aktiv i afholdsbevægelsen, kvindesagen og venstrepolitikken i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet:

”For mange mænd i afholdsbevægelsen kom hun til at stå som den ideelle afholdskvinde, blid og kvindelig, ofte set i kontrast til en anden fremtrædende agitator Lene Silfverberg, der angiveligt frastødte mændene med sit mandhaftige væsen” https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Thora_Ingemann_Dr%C3%B8hse.

Citatet er interessant fordi det set med nutidens øjne nok ville have været påfaldende hvis Thora Ingemann Drøhse var blevet beskrevet som den ”ideelle afholdsmand”, i og med at hun også var aktiv i kvindebevægelsen.

Afholdskvinde bliver også brugt i helt aktuelle sammenhænge, bl.a. i en anmeldelse af forfatteren Lone Hørslevs bog Svømmende, rygende, grædende, der handler om en alkoholiseret kvinde. I anmeldelsen står der blandt andet:

”Man bliver afholdskvinde af at læse denne bog. Men man bliver også en anelse træt af Anna undervejs. For der skal et stort ego til at fylde så meget mørkt stof ud” (Kristeligt Dagblad 22.2.2024).

Begge citater demonstrerer at afholdskvinde – på trods af en umiddelbart ret lav hyppighed – altså bruges af ”gode og sikre sprogbrugere” (altså henholdsvis en leksikonredaktør og en avisanmelder) i almensproglige tekster, og det retfærdiggør at ordet er med i Retskrivningsordbogen.

Når gamle ord bliver nye: voldskvinde og redningskvinde

Voldskvinde er et af de ord som blev nævnt i den kritik der kom i september 2023 af Sprognævnets optagelse af forskellige ord på -kvinde i Retskrivningsordbogen, bl.a. med henvisning til at ”det ikke er normalt at tale om voldskvinder” (Berlingske 21.9.2023). En del af kritikken dengang gik også på at Sprognævnet ikke ”skal opfinde nye ord” (ibid.), hvilket vi da heller ikke har gjort.

Voldskvinde er således faktisk et gammelt ord i dansk. I Ordbog over det danske Sprog kan man se at det ældste eksempel er fra Moths Ordbog, der er en historisk ordbog der dækker skriftsproget omkring år 1700 (https://mothsordbog.dk/forside ). Definitionen på voldskvinde lyder i denne ordbog: ”Volds-kvinde . . kaldes en grum og barsk kvinde”, og et eksempel fra Berlingske Tidende 19. november 1902 lyder i al sin enkelhed: ”Voldskvinden blev anholdt af Politiet”. Ordbog over det danske Sprog oplyser at voldskvinde er et sjældent ord, men det bruges altså i danske aviser i dag, om end der ikke er tale om noget voldsomt hyppigt ord. Imidlertid påpeger Red Barnet (https://www.dr.dk/nyheder/indland/moedre-goer-mere-vold-paa-boern-end-faedre) at det oftere er kvinder end mænd der begår vold mod deres børn, og at det kun er i de mest grove voldstilfælde at mændene indtager førstepladsen. Den slags undersøgelser er udgangspunkt for at det faktisk er normalt at tale og skrive om voldskvinder – selvom den traditionelle forestilling nok er at det oftest er mænd der begår vold.

Også et ord som redningskvinde kan man finde i Ordbog over det danske Sprog, hvor det ældste eksempel er fra 1913. Ordbogen oplyser også her at ordet er sjældent. Det er i dag stadig ikke meget udbredt, men der er dog ca. 1200 eksempler (september 2024) i Infomedia. En del af ordets relativt store succes skyldes muligvis nok tv-serien Redningskvinder, hvor man følger arbejdslivet hos forskellige kvinder i sundhedsvæsnet. For såvel voldskvinde som redningskvinde gælder det altså at der er tale om relativt gamle ord som har fået en renæssance i dag, hvor vi fx ved at vold i hjemmet også begås af kvinder, og hvor kvindelige paramedicinere og overlæger redder menneskeliv.

Bededame og bedekvinde

I 5. udgave af Retskrivningsordbogen kommer såvel bededame som bedekvinde til at figurere som opslagsord, selvom vi i første omgang havde besluttet ikke at tage ordene med (jf. Andersen 2024). Ingen af de to ord er voldsomt hyppige i Infomedia (der er omkring 150 eksempler på bedekvinde og omkring 250 eksempler på bededame, september 2024), men søgninger på nettet viser at der er en del kvinder der omtaler sig som bededamer eller bedekvinder – eller simpelthen har bededame som en del af deres firmanavn (fx silkeborgsbededame.dk og bededamerne.dk). Når man dertil lægger at antallet af kvinder der er ansat i branchen, stiger – og nærmer sig en fifty-fifty-fordeling (https://www.dagens.dk/forbrug/flere-kvinder-bliver-bedemaend) – er der altså gode grunde til at tage ordet med i Retskrivningsordbogen. Dertil kommer at begge ord er med i andre ordbøger, fx Den Danske Ordbog, hvilket også er et tegn på at der er tale om alment brugte ord.

En ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn (Rathje & Isen 2024) peger på at mange danskere foretrækker bedeperson frem for bededame/bedekvinde. Bedeperson er dog endnu ikke særligt etableret i den almene sprogbrug (der er eksempelvis ingen bedemænd eller bededamer/bedekvinder der i professionelt øjemed omtaler sig som bedepersoner), og derfor er der på nuværende tidspunkt ingen planer om at indføre bedeperson som opslagsord i Retskrivningsordbogen. Hvis et ord ikke anvendes, kommer det ganske simpelt ikke med i ordbogen.

Konklusion

Der er næppe nogen tvivl om at debatten om køn – og ikke mindst debatten om sprog og køn – vækker stærke følelser. Det er et emne der optager mange, og sådan skal det være i en brydningstid. Som artiklen her forhåbentlig har vist, har Sprognævnet – som altid – handlet på et videnskabeligt grundlag når det gælder optagelsen af kønnede ord i Retskrivningsordbogen. Nævnet behandler ikke de kønnede ord anderledes end alle andre ord der optages i vores ordbog. Er ordene udbredte nok, kommer de med. Er de ikke udbredte nok, kommer de ikke med, medmindre der er historiske eller ortografiske årsager til at tage dem med.

Referencer

Andersen, Margrethe Heidemann (2024): Finanskvinde, karrieremand og gerningsperson. Nyt fra Sprognævnet 2024/1.

Dahl, Henrik (2023): Debat: Henrik Dahl angriber Dansk Sprognævn for elitær aktivisme: Komplet meningsløst. Berlingske 29.9.2023.

Diderichsen, Philip & Jørgen Schack (2015): Jagten på den gode og sikre sprogbruger. Nyt fra Sprognævnet 2015/3.

Hansen, Erik & Henrik Galberg Jacobsen (1987): Om den nye retskrivningsordbog. Dansk Sprognævns skrifter 12.

Håkonssen, Malthe (2023): Hård kritik af Dansk Sprognævn. Berlingske 21.9.2023.

Rathje, Marianne, Jørgen Schack, Jonas Blom & Eckhard Bick (2023). Stavefejl i aviserne i 1999 og 2019. Nyt fra Sprognævnet 2023/3.

Rathje, Marianne & Lea Elias Isen (2024): Sangerinde, bedemand og forperson. Holdninger til kønnede endelser i dansk. Nyt fra Sprognævnet 2024/3.

Fodnoter

1: Hansen & Galberg Jacobsen (1987: 7) skriver: ”Retskrivningsordbogen dækker alle dagligsprogets ord plus en del almenkendte gloser fra forskellige fagområder, så man kan være nogenlunde sikker på, at man i Retskrivningsordbogen kan finde oplysninger på de ord, der forekommer i den daglige avis”.