Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen

I denne artikel præsenteres den digitale udgave af Retskrivningsordbogen og dens nye funktionaliteter samt forskellene i forhold til den trykte ordbog.

Om den digitale udgave af Retskrivningsordbogen – og om forskellene i forhold til den trykte bog

Fra og med den 5. udgave af Retskrivningsordbogen er Retskrivningsordbogen primært en digital udgivelse, sekundært en trykt udgivelse. Det betyder at de årlige opdateringer af ordbogen vil komme til at gælde som den senest udkomne udgave. Som noget nyt kan den digitale udgave af ordbogen nu indeholde såvel ikkeprincipielle som principielle normændringer (læs om forskellen på principielle og ikkeprincipielle normændringer her). Man kan kalde disse opdateringer 5.1, 5.2, 5.3 osv. Den digitale udgave vil dermed være den til enhver tid gældende udgave af Retskrivningsordbogen.

Med 5. udgave har Retskrivningsordbogen fået sin egen side: ro.dsn.dk. På denne side finder du både ordbogens alfabetiske del og retskrivningsreglerne. På ro.dsn.dk finder du foruden selve ordbogen og retskrivningsreglerne også de øvrige sider der indeholder informationer om Retskrivningsordbogen: Du kan bl.a. finde en oversigt over ændringer og tilføjelser til Retskrivningsordbogens 5. udgave, få information om de forskellige formater ordbogen er tilgængelig i, og læse om arbejdet med ordbogen. Du kan tilgå disse sider via boksen ”Mere information” på ro.dsn.dk.

Flere af de tidligere udgaver af Retskrivningsordbogen kunne også tilgås elektronisk, men disse elektroniske udgaver af ordbogen var så godt som identiske med den trykte bog. Den digitale 5. udgave af Retskrivningsordbogen er imidlertid forskellig fra den trykte bog i flere henseender – dog ikke mht. retstavningen. Den vigtigste forskel på den digitale og trykte ordbog er hvordan opslagene vises: I den trykte bog vises opslagene selvsagt kun på én måde, men i den digitale ordbog er der to visninger, en listevisning og en udfoldet visning. Læs mere om de to visninger i afsnittet ”To visninger af opslag på ro.dsn.dk” nedenfor. Dernæst er det blevet muligt at skifte mellem dansk og latinsk terminologi i den digitale ordbog. Læs mere om det i afsnittet ”Dansk og latinsk grammatisk terminologi på ro.dsn.dk” nedenfor. Den digitale ordbog giver også mulighed for at lave forskellige og avancerede søgninger. Du kan bl.a. filtrere på ordklasse og vælge om du kun vil søge i 1) opslagsord, 2) bøjningsformer og sammensætningseksempler eller 3) i hele opslagets tekst, inkl. eksempler, betydningsoplysninger og redaktionelle bemærkninger mv. (læs mere om søgemulighederne her). Da det også er muligt at søge i bøjningsformer, opføres uregelmæssige bøjningsformer såsom børn, drak og større ikke som selvstændige opslagsord som i den trykte ordbog (læs mere om uregelmæssige bøjningsformer i den trykte ordbog her), og derfor er antallet af opslagsord i den trykte og digitale ordbog altså ikke det samme: I den trykte ordbog er der ca. 67.500 opslagsord, og i den digitale ordbog er der ca. 66.000 opslagsord.

Dansk og latinsk grammatisk terminologi på ro.dsn.dk

Som noget nyt er det i den digitale udgave af Retskrivningsordbogen muligt at skifte mellem dansk og latin i de grammatiske betegnelser i ordbogens alfabetiske del på ro.dsn.dk. Det gælder først og fremmest ordklassebetegnelserne, men også andre grammatiske betegnelser. Det er desuden muligt at skifte mellem forkortede og uforkortede betegnelser. En tabel med de hhv. latinske og danske ordklassebetegnelser samt deres forkortelser fremgår nedenfor af tabel 1. De betegnelser og forkortelser der anvendes i den trykte bog, er markeret med fed.

Tabel 1. Latinske og danske ordklassebetegnelser samt deres forkortelser

Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, har der sneget sig en græsk betegnelse ind for lydordene: onomatopoietikon (pl. onomatopoietika). Desuden er betegnelsen artikler (og forkortelsen art.) angivet under de latinske betegnelser selvom man i latin ikke opererede med en sådan ordklasse. Den anføres alligevel her eftersom ”artikel” kommer af det latinske articulus.

Hertil kommer formelle subjekter, flerordsforbindelser, forkortelser, infinitivens mærke, ord i faste forbindelser, proprier, præfikser, romertal, suffikser og symboler, der ikke er egentlige ordklasser, men som man alligevel har mulighed for at vælge i menuen ”Ordklasse” på ro.dsn.dk. For flere af disse betegnelser anvendes den samme betegnelse uanset om man anvender dansk eller latinsk terminologi, og flere af dem findes i øvrigt kun i en uforkortet udgave.

Forkortelserne af de danske ordklassebetegnelser svarer (med undtagelse af lydo. for lydord, der ikke anvendtes som betegnelse) til dem i Retskrivningsordbog (1955).

De grammatiske betegnelser der ikke har med ordklasserne at gøre, fremgår af tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Andre grammatiske betegnelser

Heller ikke her er det muligt at være helt konsekvent: I flere tilfælde findes der ikke en (almindelig) forkortelse af den danske eller latinske betegnelse. I de fleste af disse tilfælde gælder det at den uforkortede form vises uanset om man har valgt forkortet eller uforkortet terminologi. For den latinske betegnelse komposita vises dog i stedet den danske forkortelse sms. når man vælger den forkortede terminologi.

To visninger af opslag på ro.dsn.dk

En anden ny funktionalitet i den digitale udgave af Retskrivningsordbogens 5. udgave er at det nu er muligt at få vist opslagene på to måder: i en kompakt listevisning eller som udfoldede opslag. Når man indtaster søgeord i søgefeltet på ro.dsn.dk, fremgår resultaterne af den kompakte listevisning. Således er det muligt hurtigt at identificere det opslag man er interesseret i. Når man har identificeret det relevante opslag, kan man trykke på opslaget i listevisningen for at få vist det udfoldede opslag. Det er også muligt at navigere i listevisningen ved brug af piletasterne på tastaturet.

Af listevisningen fremgår foruden opslagsordet oplysninger om ordklasse, evt. genus (grammatisk køn) samt evt. betydningsoplysninger eller et eksempel. Se fx opslagene antik og virus:
 

I de udfoldede opslag vises alle de mulige bøjninger af et opslagsord som fuldformer. Der vises som udgangspunkt kun én type oplysning per linje, altså én linje til opslagsord, én til ordklasse, én per bøjning, én per eksempel osv. I de udfoldede opslag er det i henvisninger til Retskrivningsreglerne desuden anført hvad paragraffen der henvises til, drejer sig om. Se fx opslagene antik og virus: