be|stan|dig- [adj]
- [neuter] bestandig
- [adjbest] bestandig
- [plur] bestandig
- som [adverbial] også uden -t, fx hun blev bestandigt el. bestandig afbrudt i sit arbejde
Se
§ 38 om hvornår
[adverbialer] der er dannet af
[adjektiver] på -
ig eller -
lig, tilføjes -
t.
- for bestandigt el. bestandig
