Spring navigation over
Retskrivningsordbogen

kantet

tillægsord

Forside / Retskrivningsordbogen / Ordbog oversigt / K / kantet
    kan|tet
    • [adj]
    • som har kanter
    • om person umedgørlig, kejtet
      • [neuter] kantet
      • [adjbest] kantede
      • [plur] kantede