som [prædikativ] kanklarvære ubøjet i betydningen ’parat’, ’vidende om’, fx er I klarel. klare?, udkastet er klarel. klartom en time, de er klarel. klareover det, de gjorde udkastet klarel. klart
i betydningen ’fri’ erklarubøjeligt, fx skibet er klar af kysten, de kom klar af skærene
