mær|ke|lig- [adj]
- [neuter] mærkeligt
- [adjbest] mærkelige
- [plur] mærkelige
- som [adverbial] også uden -t, fx han virker mærkeligt el. mærkelig ligeglad, mærkeligt el. mærkelig nok
Se
§ 38 om hvornår
[adverbialer] der er dannet af
[adjektiver] på -
ig eller -
lig, tilføjes -
t.
