Spring navigation over
Retskrivningsordbogen

særskrive

udsagnsord

Forside / Retskrivningsordbogen / Ordbog oversigt / S / særskrive
    sær|skri|ve
    • [vb]
      • [present] særskriver
      • [past] særskrev
      • [pp] særskrevet, foran [fælleskønsord] også særskreven
      • [ppplur] særskrevne
      • [imp] særskriv
      • Se § 31-34 om bøjningen og brugen af [participiumsformer] på -en/-ne af [verber] der i [præteritumparticipium] kan have endelsen -en.
    • en særskreven el. særskrevet forbindelse
    • et særskrevet ord
    • særskrevne substantiver