Spring navigation over
Retskrivningsordbogen

sprukken

tillægsord

Forside / Retskrivningsordbogen / Ordbog oversigt / S / sprukken
    spruk|ken
    • [adj]
      • [neuter] sprukkent
      • [adjbest] sprukne
      • [plur] sprukne
    • en sprukken klang
    • sprukne læber
      • Se også:

      spræk|ke

      • [vb]
        • [present] sprækker
        • [past] sprækkede, sprak
        • [pp] sprækket, sprukket, foran [fælleskønsord] også sprukken
        • [ppplur] sprukne
        • [imp] spræk
        • Se § 31-34 om bøjningen og brugen af [participiumsformer] på -en/-ne af [verber] der i [præteritumparticipium] kan have endelsen -en.
      • en sprækket el. sprukken el. sprukket pølse
      • et sprækket el. sprukket rør
      • sprukne læber