u|om|gæn|ge|lig- [adj]
- [neuter] uomgængeligt
- [adjbest] uomgængelige
- [plur] uomgængelige
- som [adverbial] også uden -t, fx det var uomgængeligt el. uomgængelig nødvendigt
Se
§ 38 om hvornår
[adverbialer] der er dannet af
[adjektiver] på -
ig eller -
lig, tilføjes -
t.
- en uomgængelig nødvendighed
- sur og uomgængelig
