u|op|ret|te|lig- [adj]
- [neuter] uopretteligt
- [adjbest] uoprettelige
- [plur] uoprettelige
- som [adverbial] også uden -t, fx en uopretteligt el. uoprettelig ødelagt bygning, uoprettelige skader
Se
§ 38 om hvornår
[adverbialer] der er dannet af
[adjektiver] på -
ig eller -
lig, tilføjes -
t.
